Nepal advarer om kolera
Myndighederne i Himalaya-staten Nepal opfordrer udenlandske rejsende til at træffe forholdsregler mod kolera.
Det sker, efter at 13 mennesker er døde af kolera i den vestlige del af landet.
Opfordringen fra GD Thakur, der er direktør på Nepals departement for sygdomskontrol, lyder på, at vand, man drikker, skal koges eller være mineralvand.
Samtidig skal man være ekstra opmærksom på sin personlige hygiejne.
- Der har været 13 dødsfald på to måneder i Doti-distriktet i det vestlige Nepal, men nu er situationen under kontrol, siger Thakur.
- I de seneste 15 år har der altid været et par tilfælde af Kolera i Nepal i regntiden. Siden midten af april har vi opdaget 15 tilfælde i Kathmandu, men ingen er døde, tilføjer han.
Monsoon-sæsonen er ved at være på sit højeste i Nepal, og i denne tid øger antallet af sygdomstilfælde med forbindelse til diarre normalt på grund af beskidt vand.
Kolera skyldes bakterier i vand eller mad, og de bakterier kommer normalt fra afføring fra en inficeret person.
Kolera kan taget livet af et menneske inden for et døgn, hvis den smittede ikke kommer under behandling. Den smittede dehydrerer.
GD Thakur siger, at udlændinge ikke skal være bange for at besøge Nepal på grund af smitterisikoen.
- Situationen er helt under kontrol. Men vi beder om, at man er opmærksom på sin personlige pleje og hygiejne, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde