Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har aflyst et møde med USA's præsident. Aflysningen kommer samtidig med, at Israel fordømmes af store dele af verden for et angreb på en nødhjælpskonvoj.
Netanyahu skulle tirsdag have mødt præsident Barack Obama i Det Hvide Hus. Tidligere på dagen oplyste israelske regeringsembedsmænd, at mødet ville finde sted som planlagt, men mandag eftermiddag oplyste regeringen, at det var definitivt aflyst.
FN's Sikkerhedsråd vil mødes mandag aften dansk tid for at hastebehandle det israelske angreb på nødhjælpskonvojen. Det oplyser diplomater i Sikkerhedsrådet.
De kan ikke give et nøjagtigt tidspunkt for, hvornår mødet starter.
Israelske flådefartøjer bordede mandag morgen ét eller flere skibe i den internationale nødhjælpskonvoj, der var på vej til Gaza. Mindst 10 mennesker blev dræbt.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har udtrykt forfærdelse og chok over det israelske angreb.
Tony Blair, den tidligere britiske premierminister og international diplomat i Mellemøsten, udtrykker "dyb beklagelse og chok" over, at begivenhederne ud for Gaza har kostet menneskeliv. Han opfordrer til, at der iværksættes en international undersøgelse.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker