Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, fordømmer en kritisk FN-rapport. Han siger, at rapporten kan sammenlignes med en svindeldomstol, som er forudindtaget.
Ifølge FN-undersøgelsen begik både Israel og palæstinensiske grupper krigsforbrydelser og måske også forbrydelser mod menneskeheden under den tre uger lange israelske offensiv i Gazastriben, der sluttede i januar. Men kritikken er hårdest, når det gælder det israelske militærs fremfærd over for civile palæstinensere.
- Rapporten er en svindeldomstol. Det var afgjort på forhånd, sagde Netanyahu torsdag til den israelske tv-station Kanal 2.
Det er den israelske regeringschefs første kommentar til rapporten.
- Rapporten opfordrer til terrorisme og undergraver landets naturlige ret til at forsvare sig selv, siger Benjamin Netanyahu.
Men den sydafrikanske dommer Richard Goldstone, som var leder af FN-kommissionen, der udarbejdede rapporten, afviser den israelske kritik og siger, at rapporten er helt uafhængig.
USA opfordrer Israel og palæstinenserne til undlade at bruge rapporten til at lægge nye hindringer i vejen for en genoplivelse af den arabisk-israelske fredsproces. Det siger det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Philip Crowley.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned