I en tv-transmitteret tale til nationen forsvarer den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, mandagens indgreb mod en international konvoj med nødhjælp til Gaza.
Indgrebet foregik i internationalt farvand og kostede ni mennesker livet. Premierministeren siger i talen, at Israel vil fortsætte blokaden af Gaza, for ellers vil den Hamas-styrede palæstinensiske enklave blive en base for iranske raketter til stor fare for både Israel og europæiske lande.
- Israel står over for et internationalt angreb baseret på hykleri. Det er ikke første gang, det sker, siger Netanyahu i sin første offentlige kommentar til de blodige begivenheder mandag morgen.
- Vi handlede mod tusinder af raketter, som Hamas har sendt mod civile israelere. Hamas gemte sig bag civile. Hæren handlede mod Hamas og gjorde sit yderste for ikke at ramme uskyldige, fortsætter den israelske leder.
Han kritiserer samtidig den kritik, som en række lande har fremført, og han kalder den uretfærdig.
- Hvem anklager FN for krigsforbrydelser? Nej, ikke Hamas. FN anklager Israel. Til min store beklagelse, fortsætter premierministeren, der mener, at Israel har ret og pligt til at forhindre, at Hamas får missiler, som kan ramme israelere.
Netanyahu hævder i talen, at hvis ikke konvojen var blevet stoppet, ville "hundrede" af skibe være fulgt efter med våben til Hamas.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde