Netanyahu: Iran skal ikke have fodfæste i Syrien
FN-soldater overvåger grænsen mellem Israel og Syrien fra Golanhøjderne. Lørdag rettede Israel en række angreb mod syriske og iranske mål i Syrien, efter et israelsk kampfly blev skudt ned af syrisk antiluftskyts. Foto: Scanpix/Jalaa Marey
Scanpix/Jalaa Marey
Israels leder sender klar advarsel til Iran om Syrien. Vi vil forsvare os mod den iranske trussel, siger han.
Iran skal ikke have lov til at etablere en militær tilstedeværelse i Syrien.
Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter at det israelske luftvåben lørdag har foretaget luftangreb mod formodede iranske mål i Syrien.
- Israel vil have fred, men vi vil fortsat med beslutsomhed forsvare os imod ethvert angreb mod os og imod ethvert forsøg fra Iran på at etablere sig militært i Syrien eller noget andet sted, siger Netanyahu i en tale, der blev vist på israelsk tv.
Lørdag aften har den israelske premierminister drøftet situationen i Syrien med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
- Jeg gentog over for ham, at vi har en pligt og en ret til at forsvare os mod angreb fra syrisk territorium, siger Netanyahu.
En militær kilde i Israel bekræftede tidligere lørdag, at en syrisk raket har skudt et israelsk F-16 fly ned, efter at det israelske luftvåben havde rettet angreb mod syrisk jord.
De israelske fly kom på vingerne, efter at der ifølge Israel var sendt en drone ind over grænsen til Israel fra en iransk stilling i Syrien.
Episoden er den alvorligste mellem Israel, Iran og Syrien, siden den syriske borgerkrig begyndte i 2011.
Netanyahu siger, at han også har drøftet situationen med USA's udenrigsminister, Rex Tillerson.
USA erklærer sin fulde støtte til Israel, lyder det i en pressemeddelelse fra det amerikanske udenrigsministerium.
- USA er dybt bekymret over optrapningen af volden i dag hen over Israels grænse og støtter på det kraftigste Israels suveræne ret til at forsvare sig, skriver ministeriet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde