Israel var ikke på kant med folkeretten, da kommandosoldater bordede et tyrkisk nødhjælpsskib med kurs mod Gazastriben og dræbte ni aktivister om bord, mener premierminister Benjamin Netanyahu.
- Jeg er overbevist om, at når I har afsluttet efterforskningen, bliver det klart, at staten Israel og IDF (det israelske forsvar, red.) handlede i overensstemmelse med folkeretten, gentog Netanyahu til medlemmer af den kommission, der undersøger hændelsen.
Premierministeren veg udenom flere af kommissionens spørgsmål, blandt andet hvorvidt Israel havde overvejet alternativer til militær aktion. Han sagde, at han ville svare senere, når dørene blev lukket for offentligheden efter de første 90 minutter.
Men Netanyahu påpegede, at han havde beordret soldaterne til at gøre "deres yderste for at undgå at skade nogen".
Kommissionen har kun mandat til at undersøge lovligheden af søblokaden mod Gazastriben og Israels håndhævelse af blokaden. Den kan ikke efterforske beslutningsprocessen op til angrebet eller udspørge de soldater, der deltog i aktionen.
Hamas-talsmand Fawzi Barhum siger, at man ikke kan have tiltro til kommissionen, og at Israel "forsøger at dække over sin forbrydelse og ikke siger sandheden".
Netanyahu er den første højtstående politiker, der vidner om angrebet på nødhjælpsskibet den 31. maj. Tirsdag afgiver forsvarsminister Ehud Barak forklaring, og onsdag er det hærchef Gabi Ashkenazi.
Israel har tidligere afvist et forslag fra FN om at foretage en international undersøgelse, men i stedet udpeget to udenlandske observatører til den israelske undersøgelseskommission. Det er den irske modtager af Nobels fredspris, David Trimble, og Ken Watkin, der er tidligere generalauditør i de canadiske væbnede styrker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde