Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ringede mandag til Tyrkiets regeringschef, Tayyip Erdogan, for at kondolere, efter at mindst 279 mennesker er omkommet ved et jordskælv i den sydøstlige del af landet.
Netanyahu sagde, at den jødiske stat er parat til at hjælpe Tyrkiet, hedder det i en erklæring fra Erdogans kontor. I Jerusalem havde Netanyahus talsmænd ikke umiddelbart en kommentar.
Forholdet mellem de to lande har været meget spændt, siden israelske kommandosoldater sidste år bordede et tyrkisk skib med propalæstinensiske aktivister. De ville bringe nødforsyninger til Gazastriben, der er under israelsk blokade. Ni af de ombordværende tyrkiske aktivister blev dræbt.
Tyrkiet suspenderede al handel inden for forsvarsindustrien med israelerne som reaktion på en nylig FN-rapport om angrebet.
Gennem de seneste år er forholdet mellem de to lande også forværret i takt med, at regeringen i Ankara mere højlydt har udtrykt støtte til den palæstinensiske sag.
Iagttager siger, at Erdogan forsøger at skabe en demokratisk magtakse i regionen, hvor tyrkerne er på vej mod en stadig større rolle på bagkanten af det arabiske forår. Tyrkiet har især lagt vægt på at finde en alliancepartner i Egypten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned