Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, har i Washington haft deres første direkte fredsforhandling i 20 måneder.
De to mellemøstledere forhandlede i omkring fire timer, sagde amerikanske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag aften dansk tid.
George Mitchell, USA's særlige Mellemøstudsending, sagde, at begge ledere viser oprigtighed og seriøsitet i forhandlingerne i den amerikanske forbundshovedstad.
Samtidig er lederne blevet enige om, at de snart skal mødes igen.
- De blev enige om at mødes igen i regionen (Mellemøsten, red.) den 14. og 15. september og herefter hver anden uge, sagde Mitchell.
Hillary Clinton, USA's udenrigsminister, der er vært ved forhandlingerne i Washington, og Mitchell vil også at være til stede ved næste forhandlingsrunde i Mellemøsten, sagde Mitchell.
Han tilføjede, at det endnu ikke er fastlagt præcist, hvor mødet om to uger skal finde sted.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde