Netanyahu og Erdogan har indledt ny heftig ordkrig
- Hør her, Netanyahu. Opfør dig ordentligt. Du er en tyran. En tyran, som har slagtet et syvårigt palæstinensisk barn, sagde Erdogan ved et vælgermøde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, onsdag. Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix
Adem Altan/Ritzau Scanpix
Israels leder kalder det en spøg, at Erdogan er moraliserende over for Israel.
Det er kommet til en ny optrappet ordkrig mellem Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
- Hør her, Netanyahu. Opfør dig ordentligt. Du er en tyran. En tyran, som har slagtet et syvårigt palæstinensisk barn, sagde Erdogan ved et vælgermøde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, onsdag.
Netanyahu svarede hurtigt igen på Twitter:
- Erdogan, diktatoren som sender titusindvis af sine politiske modstandere i fængsel, som begår folkemord mod kurderne og som besætter det nordlige Cypern, prædiker over for mig, Israel og de israelske styrker om demokrati og etik i krig. Hvilken spøg.
De to politiske ledere har flere gange tidligere ført ordkrig - blandt andet om den israelsk-palæstinensiske konflikt og menneskerettighedssituationen i både Israel og Tyrkiet.
Forholdet mellem dem blev blandt andet iskoldt i en lang periode, efter en israelsk aktion i 2010 kostede ti tyrkiske aktivister livet om bord på et fartøj, der ville sejle nødhjælp til Gazastriben.
Den seneste strid er eskaleret efter, at Netanyahu udtalte, at Israel var et land for "det jødiske folk" - og ikke for alle landes indbyggere.
Tyrkiet har kaldt udtalelserne "racistiske" og henvist til Sydafrika under apartheid.
- Provoker os ikke. Vi har ikke undertrykt nogen af jøderne i vort. De handlinger, som du udfører, udfører vi ikke mod de synagoger, som vi har her. Provoker os ikke, sagde Erdogan onsdag.
Efter krisen, som blev udløst i 2010, indgik Tyrkiet og Israel en handels- og samarbejdsaftale, som skulle sikre et tøbrud.
Israel er præget af valgkamp forud for et parlamentsvalg den 9. april.
Politiske meningsmålinger viser lige nu et tæt opgør mellem Netanyahus blok af højrefløjspartier og en centrum-venstre-alliance, der er stormet frem.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned