Netanyahu ønsker at bevare mere besat territorium
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har forøget arealet på det område, som han ønsker at holde fast ved, efter at en fredsaftale er indgået med palæstinenserne, meddeler Israels radio.
Netanyahus talsmand afviser at kommentere rapporten om en ny israelsk forhandlingsposition, som kan komplicere den amerikansk-støttede fredsproces yderligere.
Ifølge radioen vil regeringen forlænge en liste med enklaver, der skal forblive israelske, med et stykke israelsk besat territorium nær den palæstinensiske selvstyreregerings hovedkvarter på Vestbredden.
Det vil betyde, at 13 procent af Vestbredden skal forblive på israelske hænder ifølge Netanyahu-regeringen.
Den israelske regeringsleder var torsdag i Jordan på et hurtigt arrangeret besøg, hvor han drøftede fredsprocessen med kong Abdulla II.
- Israel lægger stor vægt på sikkerhedsarrangementer, sagde Netanyahu under drøftelserne med Abdullah.
De drøftede også den palæstinensiske flygtningesituation. Over to tredjedele af Jordans 6,5 millioner indbyggere er af palæstinensisk afstamning.
Den israelske regeringsleders besøg i Jordan var øjensynligt baggrunden for, at en planlagt pressekonference med udenlandske journalister blev udskudt.
Israels forsvarsminister, Moshe Yaalon, har netop været nødt til at undskylde udtalelser, hvor han kalder USA's udenrigsminister, John Kerrys, fredsdiplomati for "en uforståelig besættelse og udtryk for et Messias-kompleks".
Yaalon siger i en udtalelse, at han ikke havde til hensigt på nogen måde at fornærme den amerikanske minister, og han undskylder, hvis John Kerry føler sig stødt over udtalelserne.
I sidste uge kom det frem, at Israel, ifølge overvågningsgruppen Peace Now, har planer om at opføre over 1800 nye bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.
Mange lande, blandt disse USA, har fordømt bosættelserne og den israelske regerings politik på området.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned