Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, opfordrer den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, til at lede sit folk til fred med Israel.
- Det er muligt at opnå fred med vore palæstinensiske naboer, men det kræver lederskab og mod fra begge sider, sagde Netanyahu på et møde i Jerusalem.
- Før nu Deres folk til fred. Fortæl Deres nation, at det er på tide at afslutte konflikten én gang for alle, sagde Netanyahu henvendt til Abbas.
Netanyahus bemærkninger falder samtidig med, at israelere og palæstinensere kæmper for at nå frem til en aftale, som ville give dem mulighed for at vende tilbage til fredsforhandlingerne, der blev afbrudt i kølvandet på krigen i Gaza omkring årsskiftet.
Netanyahu siger, at han allerede tidligere på året i en tale har oplyst israelerne om behovet for fred, da han accepterede behovet for en palæstinensisk stat ved siden af Israel. Nu er det ifølge Netanyahu Abbas' tur.
- Fortæl Deres nation, at det er på tide for begge folk at leve i fred og sikkerhed som naboer, sagde han.
Palæstinenserne har afvist at vende tilbage til forhandlingerne, før Israel fastfryser opførelsen af jødiske bosættelser på den besatte Vestbred og i Østjerusalem, som Israel har annekteret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker