Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har over for USA's præsident, Barack Obama, gjort det klart, at han ikke kan acceptere en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne, der gør Israel "forsvarsløs".
Dermed afviser han Obamas accept af palæstinensernes mangeårige krav om en palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne. Palæstinenserne ønsker, at en fremtidig palæstinensisk stat skal have de grænser, der eksisterede før krigen i 1967. Det var dengang, Israel erobrede Vestbredden, Gaza og Østjerusalem.
Netanyahus udtalelser om, at 1967-grænserne vil gøre Israel "forsvarsløs", understreger, at forholdet mellem USA og Israel i dag er dårligere end i mange år.
- Fred bygget på illusioner vil før eller siden lide skibbrud på den mellemøstlige virkeligheds klippegrund, sagde en alvorlig Netanyahu til Obama i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.
Netanyahu tilføjede over for den amerikanske præsident, at Israel er villig til at gå på kompromis for fredens skyld, men han afviste blankt idéen om 1967-grænserne.
I en større politisk tale torsdag forsøgte Obama ellers at sparke fredsforhandlingerne i gang ved at acceptere det palæstinensiske krav.
Krisen i det israelsk-amerikanske forhold fik håbet om en genoptagelse af fredsforhandlinger til at svinde endnu mere. Forhandlingerne brød sammen i fjor, da palæstinenserne udvandrede i protest med nye israelske bosættelser på Vestbredden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned