Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er rasende over en FN-rapport, der kritiserer Israels militære fremfærd i Gaza i december og januar. Han vil have rapporten gjort "ugyldig".
FN's Menneskerettighedsråd godkendte fredag den såkaldte Gaza-rapport udarbejdet af den sydafrikanske jurist Richard Goldstone. Rapporten beskylder både Israel og den militante, palæstinensiske gruppe Hamas for at have begået krigsforbrydelser under konflikten i december og januar. På et særligt møde stemte 25 af rådets medlemmer for en resolution, der revsede Israel for ikke at samarbejde med FN's mission. 6 stemte imod og 11 undlod at stemme.
En talsmand for Netanyahu siger, at den israelske regering vil gennemføre en langvarig kamp mod kritikken og få rapporten gjort "ugyldig".
- Vi må ugyldiggøre denne ulovliggørelse, siger Netanyahu via sin talsmand, der forudser en langvarig kamp mod rapportens konklusioner.
Den israelske viceudenrigsminister, Danny Ayalon afviser også rapporten og kalder beskyldningerne helt hen i vejret og siger, at Israel "helt og aldeles" afviser beskyldningerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker