Netanyahu: Vores fjender kommer til at betale en høj pris
Tilhængere af den islamistiske Hamas-bevægelse demonstrerer i en af Libanons palæstinensiske flygtningelejre, efter at Hamas-leder Ismail Haniyeh blev dræbt i et angreb natten til onsdag. Israel formodes at stå bag, men har afvist at kommentere hans død. Foto: Mohammed Zaatari/Ritzau Scanpix
Vi står sammen mod trusler. Enhver, der skader Israel, må betale en høj pris, siger Netanyahu efter drab.
Israel har tildelt landets fjender "knusende slag", siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, onsdag aften.
- Vi står sammen mod enhver trussel. Enhver, der skader Israel, kommer til at betale en høj pris, siger han i en tv-transmitteret tale.
Inden for det seneste døgn har Israels militær rettet et dødeligt angreb mod en fremtrædende Hizbollah-kommandant i Libanon.
Det formodes også at være et israelsk præcisionsangreb, der har dræbt den palæstinensiske Hamas-bevægelses øverste politiske leder, Ismail Haniyeh.
Det værelse, hvor han lå og sov i den iranske hovedstad, Teheran, blev ramt af et missil omkring klokken 02 lokal tid natten til onsdag.
I aftenens korte tale nævnte Netanyahu ikke det dødelige angreb på Hamas- lederen. Der er fortsat ingen, der officielt har påtaget sig skylden for angrebet.
Hamas har bekræftet, at Haniyeh er dræbt.
Onsdag aften har også Hizbollah i Libanon bekræftet, at den ansvarlige for gruppens operationer i det sydlige Libanon, Fuad Shukr, er dræbt.
Forinden havde flere kilder sagt, at hans lig er fundet i murbrokkerne af en bygning i en forstad til Libanons hovedstad, Beirut, der blev ramt i et israelsk angreb tirsdag aften.
Onsdag aften samles FN's Sikkerhedsråd til hastemøde. Det er indkaldt af blandt andet Iran, Kina og Rusland.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned