Netbutikker solgte for milliarder på supershopping-dag
Amerikanerne handlede online for tre milliarder dollar - eller over 16 milliarder kroner - da julehandlen traditionen tro gik i gang torsdag og fredag i forbindelse med fejringen af Thanksgivning.
Mobiltelefoner og tavlecomputere udgjorde næsten en fjerdedel af netbutikkernes samlede salg ifølge.
Forbrugerne var mest aktive i onlinebutikkerne fredag med indkøb på over 1,9 milliarder dollar. Dagen kendes som Black Friday, fordi det er her, at butikkerne begynder at tjene penge, og regnskabstallene skifter fra rødt til sort.
Det svarer til en stigning på 39 procent i forhold til omsætningen i 2012, ifølge en prognose fra softwarefirmaet Adobe baseret på indkøbene hos cirka 2000 amerikanske onlinebutikker.
Ved at købe på nettet undgår forbrugerne også det kaos, som præger mange butikker og indkøbscentre på årets største shopping-dag i USA.
Også i år har der været meldinger om forbrugere, der kommer i slåskamp med andre kunder eller butiksansatte i kampen om at sikre sig varer på slagtilbud.
Ud af det totale salg på tre milliarder dollar over de to dage er de 417 millioner dollar brugt på iPads og 126 millioner på iPhones ifølge Adobe.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde