Netflix bekræfter fjerde sæson af Stranger Things
De to unge skuespillerer Millie Bobbie Brown og Noah Schnapp spiller to af hovedrollerne i serien "Stranger Things". (Arkivfoto)
Foto: Chris Delmas/Ritzau Scanpix
Chris Delmas/Ritzau Scanpix
Den populære 80'er-nostalgiske serie vender tilbage med en fjerde sæson, men hvornår vides ikke endnu.
Tv-serien "Stranger Things" vender tilbage med en fjerde sæson.
Det annoncerer Netflix i en pressemeddelelse, som samtidig oplyser, at streaminggiganten har underskrevet en flerårig film- og seriekontrakt med serieskaberne The Duffer Brothers.
- Vi er utroligt glade for at fortsætte vores gode forhold til Netflix, som tog en kæmpe chance med os og vores serie - det har ændret vores liv for evigt.
- Vi kan ikke vente med at fortælle mange flere historier sammen - og vi starter selvfølgelig med et returvisit til Hawkins, siger skaberne af serien, Matt og Ross Duffer, i pressemeddelelsen.
"Stranger Things" har været nomineret til mere end 50 priser, herunder Emmy, Golden Globe og BAFTA.
Rekordmange brugere - 40,7 millioner - streamede det første afsnit af "Stranger Things", da tredje sæson udkom i juli.
Der er endnu ikke nogen udgivelsesdato på den fjerde sæson.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker