New York giver genvalg til demokratisk borgmester
New Yorks borgmester Bill de Blasio blev tirsdag genvalgt til posten. Han sejrede sikkert over sin republikanske modkandidat, Nicole Malliotakis. Foto: /ritzau/AP/Richard Drew
/ritzau/AP/Richard Drew
Bill de Blasio er klar til ny periode som borgmester i den amerikanske storby efter sejr over Trump-støtte.
Demokraten Bill de Blasio er blevet genvalgt som borgmester i den amerikanske storby New York.
Det skriver flere amerikanske medier ifølge AFP.
Det bliver Bill de Blasios anden borgmesterperiode i USA's største by. Han har blandt andet nydt godt af indbyggernes store antipati for landets republikanske præsident, Donald Trump.
De Blasio har det seneste år været en af Donald Trumps mest åbenmundede kritikere.
Den 56-årige tidligere advokat fra Brooklyn slog sin republikanske modkandidat, 36-årige Nicole Malliotakis, der er en af Donald Trumps støtter.
Malliotakis, der er datter af en græsk far og en cubansk mor, har under valgkampen kritiseret de Blasio for at være ineffektiv.
De Blasio er som borgmester også blevet kritiseret for byens undergrundsbaner, der er i ringe forfatning og giver store forsinkelser for byens borgere.
Borgmesteren har dog understreget, at det er delstaten New York, der har ansvaret for undergrundsbanen og altså ikke bystyret.
Bill de Blasio har lovet, at han i sin anden borgmesterperiode blandt andet vil investere i billige boliger i New York, skriver nyhedsbureauet AP.
Derudover har han lovet at være fortaler for det store antal indvandrere og minoriteter, der har hjemme i storbyen.
Sejren kom aldrig i fare for den siddende borgmester. 65 procent af stemmerne var gået til de Blasio, da omkring 75 procent af stemmerne var talt op, skriver Reuters.
Det var et forspring på 35 procentpoint ned til hans republikanske modkandidat.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned