New Yorks politichef sagde fredag, at hans styrker er i øget beredskab efter drabet i Yemen på den amerikanskfødte al-Qaeda-præst Anwar al-Awlaki. Det frygtes, at præstens tilhængere kan finde på at søge hævn.
- Vi ved, at al-Awlaki havde tilhængere i USA, herunder New York, og af den grund er vi i øget beredskab i det tilfælde, at nogle skulle ønske at hævne hans død, hedder det i en erklæring fra politichefen, Ray Kelly.
- Efter at have omdannet det regionale al-Qaeda på den Arabiske Halvø til en terrororganisation med global rækkevidde, skræddersyede han som ingen anden sin agitation til amerikanere. Han var en magtfuld, hvad angår evnen til at rekruttere terrorister i USA, siger Kelly.
Yemens forsvarsministerium oplyser, at Awlaki blev dræbt tidligt fredag under et angreb i landets Marib-provins, der er en højborg for terrororganisationen al-Qaeda.
Ministeriet siger, at blandt dem, der blev dræbt under angrebet, var den pakistansk-amerikanske Samir Khan. Han stod, ifølge Kelly, bag udgivelsen af al-Qaedas engelsksprogede tidsskrift Inspire.
Flere end 2750 mennesker blev dræbt i forbindelse med terrorangrebet mod World Trade Center i New den 11. september 2001.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, roste fredag den operation, der kostede Anwar al-Awlika og Samir Khan livet. Obama kaldte operationen en "milepæl" i kampen mod international terrorisme.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker