New York vil bekæmpe klimaforandringer med stor plan

New York er klar til at investere næsten 20 milliarder dollar (112 milliarder kroner) til at beskytte byen mod havstigninger og varme somre.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det fremgår af en plan, som borgmesteren, Michael Bloomberg, præsenterer.

Baggrunden er de hastige klimaforandringer, som kloden oplever.

Planen indeholder 250 anbefalinger, der rækker lige fra at opføre diger og stormbarrierer til fornyelse af strømforsyningen og telekommunikationen.

Udsigten er, at New York i de kommende årtier som følge af klimaforandringer vil blive lige så stegende hed, som byer i de amerikanske sydstater.

Planen tager sigte på at sikre New Yorks undergrundsbane, trafik, kloakker, vand- og energiforsyning og fødevareleverancer for de otte millioner indbyggere.

New York blev i efteråret 2012 ramt af en voldsom storm, der lagde en del af byen under vand.

/ritzau/Reuters