Lufttrafikken ind og ud af New Yorks tre største lufthavne kan sandsynligvis genoptages mandag morgen lokal tid. Det oplyser den føderale myndighed, Federal Aviation Administration.
Lufthavnene i New York-området blev lukket lørdag på grund af orkanen Irene. Den nåede New York søndag, hvor den i mellemtiden var blevet nedgraderet til en tropisk storm.
John F. Kennedy og Newark vil genåbne for flyvninger mandag klokken 6:00 lokal tid, mens trafikken i LaGuardia genoptages en time senere. Det fulde trafikprogram i de tre lufthavne ventes først at være genoptaget i løbet af tirsdagen.
Tusinder af turister er strandet i New York på grund af de lukkede lufthavne.
Siden fredag er næsten 11.000 flyafgange blevet aflyst i lufthavne i den nordøstlige del af USA på grund af orkanen.
Også tog- og skibstrafikken er påvirket i regionen. I New York er bus- og undergrundstogene kun delvist i drift.
Det er endnu uklart, hvornår undergrundstogene i New York igen kører normalt, men indtil videre er det bedste bud fra myndighederne, at togsystemet, det største i USA, gradvist vil begynde at fungere igen i løbet af mandag eftermiddag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker