New Yorks skoler holder lukket til efter sommerferien
En mand med maske for ansigtet passerer forbi P.S. 87 William Sherman School tidligere på måneden. Skolerne vil fortsat være lukket ned resten af skoleåret, bekræfter guvernør. Foto: Jeenah Moon/Reuters
Jeenah Moon/Reuters
Antal nye indlæggelser og coronadødsfald daler i New York. Men guvernør venter med at sende børn i skole igen.
New York, som er corona-epicentret blandt USA's 50 delstater, holder skolerne lukket resten af skoleåret.
Det siger guvernør Andrew Cuomo på sin daglige pressebriefing fredag.
Han tilføjer, at det stadig er for tidligt at sige, om New York Citys 1,1 million skoleelever kan vende tilbage til klasselokalerne i september.
New York City lukkede sin skoler den 15. marts, da coronavirusset bredte sig hastigt i storbyen.
- Vi mener ikke, at det er muligt at åbne skolerne på en måde der er sikre for vores børn og elever og lærere, siger Cuomo.
Tidligere på måneden spåede New Yorks borgmester, Bill de Blasio, at det ikke ville være muligt at sende eleverne tilbage til skolen i indeværende skoleår. Det blev så bekræftet af Cuomo fredag.
Normalt slutter skoleåret i juni.
New York er den delstat i USA, der er hårdest ramt af coronaudbruddet. Staten har i det seneste døgn registreret 289 dødsfald blandt personer smittet med coronavirus. Dagen inden var det 306, og inden da 330.
I begyndelsen og midten af april lå antallet af dødsfald relateret til coronavirus på omkring 700 om dagen.
Cuomo oplyser, at antallet af nye indlæggelser på delstatens hospitaler også er faldende. Det ligger fredag omkring 900, hvor det for blot to uger siden var omkring 2000 om dagen.
- Men det er stadig for højt et tal, siger Cuomo fredag.
I alt har delstaten mistet næsten 19.000 mennesker, der var smittet med coronavirus. I hele USA er der registreret 63.000 coronadødsfald.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde