New Zealand går i recession med rekordstort bnp-fald
17. oktober er der parlamentsvalg i New Zealand, og her vil premierminister Jacinda Arderns regering søge genvalg. (Arkivfoto.) Foto: Reuters Staff/Reuters
Reuters Staff/Reuters
Aldrig før har New Zealand oplevet så stor økonomisk tilbagegang som i andet kvartal i år.
New Zealand har haft et rekordstort bnp-fald på 12,2 procent i andet kvartal som følge af coronanedlukningen.
Det viser officielle tal torsdag.
- Faldet på 12,2 procent i det kvartalsvise bnp er med afstand det største nogensinde i New Zealand, oplyser Statistics New Zealand.
Bruttonationalproduktet er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.
Med de nye tal er landet officielt gået ind i en recession, som er defineret ved to kvartaler i træk med økonomisk tilbagegang.
Talsmand for Statistics New Zealand Paul Pascoe siger, at også grænselukningen, som begyndte 19. marts, har ramt flere sektorer i økonomien hårdt.
- Detailhandlen, hotelbranchen, restauranter og transportindustrien har oplevet store nedgange, fordi de har været hårdest ramt af det internationale rejseforbud og den strenge landsdækkende nedlukning, siger han.
I de første tre måneder af året var der en økonomisk tilbage på 1,6 procent. Det var generelt ventet, at New Zealand ville gå i recession.
Men faktisk er tilbagegangen på 12,2 procent lavere end de 16 procent, der blev forudset af regeringen i sidste uge.
Tallet er også lavere end de 23,5 procent, som blev forudset i forbindelse med landets finanslov, der blev præsenteret i maj.
17. oktober er der parlamentsvalg i landet, og her vil premierminister Jacinda Arderns regering søge genvalg.
Finansminister Grant Robertson ser den bedre end ventede bnp-udvikling som et resultat af regeringens politik.
- Da vi slog til hårdt og tidligt, betød det, at vi kan komme hurtigere og stærkere tilbage, siger han.
- Økonomer forventer, at vi dette kvartal vil tage et rekordstort spring opad tilbage til vækst.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker