Newcastles sportsstuderende sikrer sejr ved valgoptælling
Hurtigløbende sportsstuderende sikrede torsdag aften, at Newcastle Central blev første valgkreds, der fik optalt stemmerne i det britiske parlamentsvalg. Foto: /ritzau/AP/Emilio Morenatti
/ritzau/AP/Emilio Morenatti
Det blev Newcastle, der først kunne fremvise en optalt valgkreds i Storbritannien.
Newcastle Central blev første valgkreds, der fik optalt sine stemmer og udråbt en vinder ved det britiske valg torsdag.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Ved parlamentsvalg i Storbritannien kæmper Newcastle Central og Houghton og Sunderland South om at blive den første valgkreds, hvor alle stemmer er talt op, og en vinder er udråbt.
En valgtilforordnet kunne kort før klokken 23 lokal tid udråbe Labour som vinder af valgkredsens sæde.
Det var seks minutter, før rivalen Houghton og Sunderland South havde en vinder klar. Houghton og Sunderland South var ellers først med at færdiggøre optællingen ved valget i 2015.
De to valgkredse har haft forskellige tilgange til at optælle stemmer ved valget i år.
En af de vigtigste elementer i optællingen er, at stemmeurnerne skal transporteres fra valgstederne og til optællingsstedet.
Her har Sunderland-kredsen benyttet sig af skolebørn, der har løbet med urnerne.
Men børnene har altså i år måttet give fortabt over for Newcastle Central, der har fået byens sportsstuderende til at fragte de vigtige urner.
Kameraerne forsøgte at følge med, mens de adrætte studerende i løbetøj spænede gennem Newcastles gader med stemmebokse i hånden.
Det blev Labour-politikeren Chi Onwurah, der vandt det første sæde ved det britiske valg 2017.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde