Newtown-børn sang med superstjerne til Super Bowl
Et kor bestående af elever fra Sandy Hook-skolen i Newtown, Connecticut, åbnede natten til mandag dansk tid Super Bowl-festen i New Orleans.
De 26 elever fra skolen, hvor 20 elever og seks voksne ansatte blev skuddræbt i december, sang "America the Beautiful" sammen med stjernen Jennifer Hudson, der vandt en Oscar for sin rolle i filmen "Dreamgirls".
Flere af publikum - og spillere og trænere - var på grådens rand, mens de poloklædte sangere gav deres version af sangen.
Ingen af børnene gav interviews ved den gigantiske sportsbegivenhed, men der blev udsendt en meddelelse fra NFL på vegne af skolen:
- Vi er kommet til New Orleans for at repræsentere Sandy Hook-familien og borgerne i Newtown, Connecticut.
- Vores ønske er, at demonstrere over for USA og verden, at vi er Sandy Hook, og vi vælger kærligheden, lyder det i meddelelsen ifølge AP.
Børnene sang første vers, og herefter trådte Jennifer Hudson, sangerinden med den store stemme, til og fremførte resten af sangen sammen med koret.
Nationalsangen "Star Spangled Banner" blev sunget - og spillet på klaver - af Alicia Keys.
Det var Jennifer Hudsons Dreamgirls' kollega Beyoncé, der stod for underholdningen i pausen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde