Ngo: Israel vil bygge over tusind nye huse i bosættelser
Israel udvider de omstridte bosættelser, som palæstinenserne ser som en af de største hindringer for fred. Her er det bosættelsen Ramat Shlomo i den overvejende palæstinensiske østlige del af Jerusalem. Foto: Ahmad Gharabli/arkiv/Ritzau Scanpix
Ahmad Gharabli/arkiv/Ritzau Scanpix
Med nye bosætterboliger undergraver Israels regering udsigten til en tostatsløsning, siger organisation.
Israelske myndigheder har givet grønt lys for at begynde at bygge de første knap 400 af i alt 1004 huse i bosættelser på Vestbredden.
Det oplyser den israelske organisation Peace Now.
De resterende omkring 600 huse afventer stadig endelig godkendelse.
Blandt andet skal der bygges 370 nye huse i bosættelsen Adam, hvor tre israelere blev stukket ned af en palæstinenser i juli. Den ene af dem døde.
Forsvarsminister Avigdor Lieberman sagde efter angrebet, at han ville bygge 400 nye huse her som reaktion på knivstikkeriet.
Størstedelen af det internationale samfund vurderer, at de israelske bosættelser er i strid med folkeretten. De er endvidere en alvorlig hindring for en fredsaftale, fordi de bliver bygget på jord, som palæstinenserne ønsker som del af en palæstinensisk stat.
Ifølge Peace Now vil 96 procent af de huse, der nu er godkendt af myndighederne, blive bygget i bosættelser, som Israel bliver nødt til at rømme, hvis der engang i fremtiden indgås en aftale med palæstinenserne om oprettelse af en palæstinensisk stat.
- Endnu en gang ser vi, at denne regering aktivt forsøger at undergrave gennemførligheden af en fremtidig tostatsløsning, skriver Peace Now ifølge nyhedsbureauet dpa i en meddelelse.
Der bor omkring 600.000 israelere i bosættelserne på Vestbredden og i Østjerusalem.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker