Ngo: Rekordmange homoseksuelle angribes i Frankrig
Der blev i 2018 registreret et rekordhøjt antal overgreb mod LGBT-personer i Frankrig. Det viser en opgørelse fra den franske organisation SOS Homophie. (Arkivfoto). Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix
Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix
2018 var et mørkt år for seksuelle minoriteter i Frankrig, lyder det fra organisationen SOS Homophobie.
Der blev begået et stigende antal angreb mod seksuelle minoriteter i Frankrig i 2018. Året viste sig at sætte en trist rekord for antallet af angreb.
Det oplyser den franske ngo SOS Homophobie tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.
Organisationen registrerede sidste år 231 fysiske angreb mod personer, der identificerer sig som enten lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transseksuelle (LGBT).
Det er en væsentlig stigning sammenlignet med den tidligere rekord i 2013, hvor der blev registreret 188 fysiske angreb.
- 2018 var et mørkt år for LGBT-folk, lyder det i en meddelelse fra Véronique Godet og Joël Deumie, der leder SOS Homophobie.
Antallet af angreb i 2018 er en stigning på 66 procent sammenlignet med 2017, viser organisationens årlige opgørelse.
Organisationen har sidste år samlet vidneudsagn fra mere end 1905 personer, der har bevidnet verbale eller fysiske overgreb mod LGBT-personer. Det er en stigning på 15 procent sammenlignet med 2017.
Af disse tilfælde er 23 procent verbale overgreb, som er begået på internettet. Ifølge organisationen er dette det primære sted i Frankrig, hvor homofobi kommer til udtryk.
Ifølge organisationen har der alene i rapporteringer af overfald mod lesbiske været en stigning på 42 procent på et år.
Det kan ifølge SOS Homophobie blandt andet forklares med fremkomsten af MeToo-bevægelsen. Det stigende fokus på overgreb kan have skabt en større vilje blandt ofre om at tale højt om ubehagelige og voldelige oplevelser.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker