Hundredvis af mennesker mødte op, mange i hvidt og nogle med englevinger, da det yngste offer for lørdagens skyderi Tucson i staten Arizona, den ni-årige Christina Taylor Green, torsdag blev begravet.
Foran kirken hang et stort amerikansk flag, der blev reddet ud af ruinerne fra Twin Towers den 11. september 2001 - Christina Greens fødselsdag. Flaget var sendt til begravelsen af brandmænd fra New York.
Samtidig gjorde kongresmedlemmet Gabrielle Giffords store fremskridt. Hun var formentlig det egentlig mål, da en 22-årig mand dræbte seks personer og sårede 14 andre. Giffords blev ramt af et skud i hovedet, og torsdag havde lægerne godt nyt.
Hun har foretaget "et stort spring fremad mod at komme sig", siger lægerne og oplyser, at hun spontant åbner øjnene i op til 15 minutter og bevæger arme og ben, når hun bliver bedt om det.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde