Mindst ni mennesker er blevet dræbt og 20 såret ved et bilbombeattentat i den colombianske havneby Buenaventura, oplyser lokale myndigheder i det sydamerikanske land.
Det tidligere dødstal lå på seks, men tallet er steget, efter nogle af de sårede døde på hospitalet.
Eksplosionen fandt sted onsdag morgen lokal tid nær borgmesterens kontor i den centrale del af Buenaventura, en by med omkring 350.000 indbyggere og Colombias vigtigste havn på stillehavskysten.
En højtstående general beskyldte den venstreorienterede guerillabevægelsen Farc for at stå bag angrebet, som kommer få måneder inden præsidentvalg i landet i slutningen af maj.
Ifølge den lokale guvernør er bombemændene ude på at skabe uro og panik før valget.
- De er ude på at destabilisere landet og skabe frygt og usikkerhed, siger Juan Carlos Abadia, som dog ikke peger direkte på Farc som gerningsmændene bag bomben.
Gennem de seneste fire årtier har Colombia været skueplads for interne konflikter, hvor oprørsgrupper, heriblandt Farc, bekæmper landets regeringsstyrker.
Buenaventura er kendt for at være en by med store problemer med oprørere og narkokriminalitet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker