Ni er døde eller savnet i Zimbabwe efter kollaps i guldmine
En død minearbejder hejses op af guldminen i Chegutu i Zimbabwe. En skakt kollapsede torsdag i minen. Foto: Jekesai Njikizana/Ritzau Scanpix
Det er lykkedes at redde 21 op af minen, siger leder for regeringens mineorganisation.
Fire minearbejdere har mistet livet og fem andre frygtes at ligge begravet, efter en skakt i en guldmine i Zimbabwe er kollapset.
Det oplyser regeringens mineorganisation (ZMF) lørdag.
Ulykken skete fredag i Chegutu cirka 120 kilometer vest for hovedstaden Harare.
- Fire døde er blevet taget op indtil nu, og fem er stadig spærret inde, siger ZMF's leder, Henrietta Rushwaya.
Hun fortæller, at 21 er blevet reddet op af minen.
Tidligere oplyste Zimbabwes stats-tv, ZBC, at op mod 18 personer kunne ligge begravet i den sammenstyrtede skakt.
Men Rushwaya siger, at "da sammenstyrtningen skete, blev 13 mennesker reddet ud i live, og senere andre otte i live".
ZBC rapporterede tidligere, at de døde var blevet fundet under klippestykker.
Zimbabwe, der ligger i det sydlige Afrika, råder over store reserver af platin, diamanter, guld, kul og kobber.
Som følge af det uføre, som landets økonomi befinder sig i, så vokser den illegale minedrift. Arbejdet her foregår ofte under meget farlige forhold.
Ulykker sker hyppigt. Således også i februar 2019, hvor 24 minearbejdere døde, da styrtregn oversvømmede en tilsyneladende forladt mine i det centrale Zimbabwe.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub