Ni mexicanske betjente dræbt i baghold
Bevæbnede mænd har dræbt ni mexicanske politibetjente og såret én i et bagholdsangreb i Guerrero, en sydvestlig provins præget af landets narkokrig, oplyser politiets anklagere.
Anklagemyndigheden i Guerrero bekræfter på Facebook "døden af ni statslige betjente, der var i færd med at udføre deres arbejde".
Angrebet fandt sted i byen Apaxtla de Castrejon, som ligger i et område kaldt "Tierra Caliente" - Det varme land, grundet de omfattende problemer med narkotikakriminalitet.
En række narkokarteller så som Knights Templar og La Familia Michoacana kæmper i disse år mod hinanden om overtaget i Guerrero.
Mexico er i de seneste år blevet ramt af en chokerende flodbølge af narkovold, der har fået drabstallene i USA's sydlige nabo til at eksplodere.
70.000 meldes myrdet siden december 2006.
I mandags trængte en gruppe bevæbnede og hætteklædte mænd ind i en strand-bungalow i badebyen Acapulco og voldtog seks kvindelige turister fra Spanien, som blev bundet med deres egne bikinistropper.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet