Ni personer er fundet i live i lastbil på engelsk motorvej
Politiet fandt onsdag 39 lig i denne lastbil. Det har sat gang i en stor drabsefterforskning. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Få timer efter fundet af en lastbil med 39 lig er en anden lastbil med ni personer blevet stoppet i England.
Politiet i området Kent i det sydøstlige England har onsdag eftermiddag stoppet en lastbil, hvori der befandt sig ni personer.
Det skriver det britiske medie Sky News.
Lastbilen kørte på M20-motorvejen, der går fra den sydøstengelske kyst til udkanten af London. Lastbilen blev stoppet ved byen Ashford, der ligger knap 25 kilometer fra togtunnelen, der forbinder England og Frankrig.
Det lokale politi fik et opkald om lastbilen klokken 15.40 onsdag eftermiddag.
Den var på vej mod London, da den blev stoppet.
- Ni personer bliver nu undersøgt for en sikkerheds skyld af sydøstkystens beredskabstjeneste, inden de bliver overdraget til indenrigsministeriets immigrationsfolk, siger en talsmand for politiet i Kent.
Kent grænser op til området Essex. Her fandt politiet onsdag 39 lig i en lastbil. Det har sat gang i en stor drabsefterforskning.
I et tweet fra politiet i Essex hedder det, at "menneskesmugling er en modbydelig og farlig beskæftigelse. Dette er en stor efterforskning".
Lastbilen er blevet flyttet, men ligene befinder sig fortsat i den. De er onsdag aften fortsat ved at blive identificeret.
- Den her tragedie understreger faren ved at grupper smugler mennesker på lastbiler, siger Richard Burnett, der er direktør ved det engelske vejtransportforbund, Road Haulage Association, til Sky News.
Den 25-årige chauffør, der kørte lastbilen, er anholdt. Han er fra Nordirland, skriver The Sun. Han er mistænkt for drab.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker