Ni personer såres under uro i Kairo
Foto: Gianluigi Guercia /Scanpix
Gianluigi Guercia /Scanpix
Mens politi og militær forbereder sig på nye demonstrationer for og imod præsident Mohamed Mursi i Kairo senere tirsdag, åbnede ukendte gerningsmand ild mod demonstranter på Tahrir-pladsen tirsdag morgen og sårede ni personer.
Kuglerne ramte demonstranter, der overnattede i en teltlejr midt på pladsen, siger øjenvidner og egyptiske medier.
Gerningsmændene smed også benzinbomber ind mod teltlejren, og en mindre brand blussede op og vækkede mange af de sovende.
Demonstranterne råbte straks slagord mod præsident Mursi og krævede igen hans afgang.
"Folket vil af med dette regime" lød det taktfast fra menneskemængden.
Både tilhængere og mordstandere af Mursi har indkaldt til demonstrationer i Kairo tirsdag, og myndighederne frygter uroligheder og sammenstød mellem de to grupper.
Egyptisk politi dukkede op på Tahrir-pladsen, som modstandere af Mursi har gjort til deres højborg, for sent mandag kort efter, at præsidenten udstedte et dekret, der gav hæren udvidede beføjelser til at hjælpe politiet med at opretholde ro og orden.
Politi og soldater har ikke vist sig på Tahrir-pladsen siden demonstrationer den 23. november.
Liberale, venstreorienterede og sekulære grupper, der er imod Mursi har indkaldt til en demonstrationsmarch fra Tahrir-pladsen og frem til præsidentpaladset for endnu en gang kræve et stop for den folkeafstemning om en ny forfatning på lørdag.
Udkastet til den ny forfatning er skrevet af medlemmer af Det Muslimske broderskab, der er Mursis politiske bagland, og udkastet bygger på sharialove.
Tilhængere af Mursi har også opfordret til demonstrationer til støtte for Mursi og afstemningen, som ventes at give et klart flertal for den ny forfatning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned