Næsten halvdelen af franskmændene støtter regeringens kampagne med udvisninger af romaer, viser en meningsmåling i avisen Le Parisien, men den franske præsident, Nicolas Sarkozy, mister popularitet.
En ny Ipsos-måling viser, at kun 38 procent af vælgerne mener, at Sarkozy vil blive genvalgt ved præsidentvalget i 2012.
Målingen i Le Parisien viser, at 48 procent står bag regeringens kurs over for romaer, mens 42 modsætter sig udvisninger.
Siden juli har Frankrig udvist i alt 681 romaer til Bulgarien og Rumænien.
Frankrig er ved at undersøge, om der er mulighed for at hindre, at udviste romaer vender tilbage.
Sarkozy, der er faldet markant i meningsmålingerne, har indskærpet sin regering, at de må stå fast, da der kan ventes kraftige reaktioner på både kampagnen mod romaer og på offentlige nedskæringer.
- Intet af dette er let, og ingen af løsningerne kan ventes at undgå kritik og blive vedtaget enstemmigt, konstaterede Sarkozy onsdag.
Den store fagforening Force Ouvriere har opfordret til landsomfattende protester og strejker den 7. september.
Force Ouvriere er den mest radikale af de syv fagforeninger, og siger, at tiden er til konfrontation.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker