En eksplosion i det nordlige Nigeria har kostet fire mennesker livet. Braget lød, mens muslimske troende var ved at forlade en moské i byen Maiduguri.
Det oplyser militæret og lokale beboere.
Det er ikke officielt bekræftet, at det var en bombe, men den kraftige eksplosion kommer, efter mindst 42 mennesker blev dræbt i julen, hvor bomber blev udløst i flere kristne kirker i Nigeria.
Den militante islamistiske gruppe Boko Haram menes at stå bag.
- Der var et højt brag nær moskeen lige efter fredagsbønnen, da folk marcherede ud af moskeen, siger en lokal beboer.
- Alle forsøgte at komme i sikkerhed, og det førte til panik, siger beboeren.
En talsmand for Nigerias hær forklarer, at man endnu ikke har overblik over, hvad der er sket.
Boko Haram har stået bag en række attentater i det nordøstlige Nigeria, og nogle af dem er gået ud over muslimske ledere.
Tusindvis af mennesker er flygtet fra Maiduguri af frygt for nye terroranslag fra Boko Haram.
Kristne ledere i Nigeria har udtrykt stigende frustration over, at hæren og myndighederne ikke har været i stand til at dæmme op for Boko Haram.
De har sagt, at de kan blive tvunget til at forsvare sig selv, hvis myndighederne ikke kan beskytte dem.
Kristne og muslimer er næsten to lige store befolkningsgrupper i Nigeria. De fleste muslimer bor i den nordlige del af landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker