Umar Farouk Abdulmutallab er i sin sygeseng på et hospital i Detroit, USA, sigtet for at prøve at sprænge et passagerfly i luften sent fredag dansk tid, meddeler det amerikanske justitsministerium.
Flyet, der var lettet i Amsterdam, var under indflyvning til Detroit, da den 23-årige ifølge vidner om bord forsøgte at antænde noget pulver, hvorpå medpassagerer overmandede ham.
Han blev forbrændt og blev indlagt på hospitalet efter landingen. Ifølge nyhedsbureauet AFP ventes det, at han senere lørdag amerikansk tid fremstilles i retten i Detroit.
Ifølge myndighederne forsøgte han at tænde ild til et stof, der kaldes pentaerythritol. Det er et kraftigt sprængstof, der i lighed med nitroglycerin også bruges til hjertemedicin.
Passagerer har fortalt, at nigerianerens bukser og en del af flyets indervæg brød i brand.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker