Nigerianske bortførere kræver millionstor løsesum for skoleelever
286 elever samt personale blev torsdag i sidste uge bortført fra en skole i Kuriga i det nordlige Nigeria. Foto: Sunday Alamba/Ritzau Scanpix
Bevæbnede mænd bortførte torsdag 286 elever samt personalet på en skole i den nigerianske by Kuriga.
Bagmændene bag en bortførelse af 286 elever samt personalet fra en skole i Nigeria kræver en løsesum på 620.000 dollar, svarende til omkring 4,2 millioner kroner, for at frigive gidslerne.
Det fortæller Jubril Aminu, der er talsmand for de bortførtes familier, til nyhedsbureauet Reuters.
Bortførslen skete torsdag i sidste uge, hvor bevæbnede mænd ankom til skolen i den nordnigerianske by Kuriga kort efter en morgensamling.
Godt seks dage senere er eleverne og personalet fortsat savnet.
Tirsdag ringede bagmændene til Jubril Aminu med kravene for at frigive gidslerne.
- De krævede en løsesum på en milliard naira (omkring 4,2 millioner kroner) for alle eleverne og alt personalet fra skolen, siger han.
Bagmændene kræver ifølge Aminu pengene seneste 20 dage efter bortførelsen i torsdags. Hvis det ikke bliver mødt, vil de dræbe alle gidseltagerne.
Idris Ibrahim, der er fra er områdets lokalråd, bekræfter bagmændenes krav og beløbet på omkring 4,2 millioner kroner.
- De ringede fra et ukendt nummer, men myndighederne arbejder på komme igennem til dem, siger han til Reuters.
Han forsikrer, at sikkerhedsstyrker tager de nødvendige foranstaltninger for at sikre frigivelsen af eleverne.
Forældre og beboere sagde i forbindelsen med bortførslen torsdag, at den skyldes ringe sikkerhed i området.
Bortførelse med krav om løsesum begået af bevæbnede mænd er blevet almindeligt forekommende i det nordlige Nigeria. Det har betydet, at mange børn ikke kommer i skole.
Seneste store bortførelse med skolebørn i området skete i juli 2021. Her tog bevæbnede mænd mere end 150 elever til fange.
De blev genforenet med deres familier flere måneder senere, efter at der var blevet betalt løsepenge til bagmændene.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned