Nigerias største militante oprørsgruppe indfører våbenhvile på ubestemt tid i det olieproducerende land, så fredsforhandlinger med regeringen kan genoptages.
Det meddelelser Bevægelsen for Befrielse af Nigerdeltaet, Mend, i en kortfattet e-mail.
Mend kæmper for en mere retfærdig andel af udbyttet ved olieudvindingen til den fattige befolkning i Nigerdeltaet.
Gruppens "oliekrig" har de seneste tre år tvunget den daglige udvinding ned fra 2,6 til 1,7 millioner tønder og dermed bragt Nigerias position som Afrikas største olieeksportør i fare.
Men nu siger oprørerne, at regeringen i sidste uge udtrykte vilje til at indlede seriøse forhandlinger om at løse problemerne.
- For at fremme processen for dialog har vi indledt en ubegrænset våbenhvile, der træder i kraft fra midnat søndag den 25. oktober, lyder det i erklæringen fra den militante gruppe.
Tidligere på måneden afsluttede oprørerne en 90-dages våbenhvile og truede med at genoptage angrebene på landets olieindustri og militær.
Mend er blevet alvorligt svækket, siden dens ledere og tusindvis af gruppens medlemmer accepterede præsident Umaru Yar'Aduass tilbud om amnesti og lagde deres våben.
Det er uklart, hvem der nu står i spidsen for gruppen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned