Liberiske Leymah Gbowee, der sammen med to andre netop har vundet af Nobels fredspris, støtter de mange amerikanere, som er gået på gaden i protest mod USA's finanssektor.
Gbowee kom med gode råd til demonstranterne, da hun holdt foredrag for en gruppe studerende ved Columbia University.
- Når jeg vågner om morgenen har jeg nogle målsætninger: kvinders rettigheder, fred og sikkerhed, siger den 39-årige socialarbejder.
- Hvis du protesterer, så er du nødt til at have en agenda. Hvis du vågner om morgenen og tager en guitar eller en tromme med ned i byen, og nogen synger, en anden danser og filmstjerner kommer forbi og siger gør dit, gør dat ... og alle er forvirrede, så kommer du til at være der meget længe, siger Gbowee.
Nobelpristageren siger, at hun er stolt af Wall Street-demonstrationerne, der har sat gang i lignende bevægelser i andre amerikanske byer.
- Opstanden er et godt tegn på, at folk ikke længere læner sig tilbage og tager imod lort fra nogen, men folkene bag protesten er nødt til at finde sammen nu og forklare grundene til, hvorfor de besætter Wall Street, siger hun.
Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, og Leymah Gbowee og Tawakkul Karman fra Yemen delte Nobels fredspris. De fik den for "deres ikke-voldelige kamp for kvinders sikkerhed og kvinders ret til fuld deltagelse i fredsopbyggende arbejde".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde