Nobelpristager vil være præsident i Myanmar
Den tidligere nobelpristager og oppositionsleder Aung San Suu Kyi vil være præsident i Myanmar og stiller op til præsidentvalget i 2015.
Aung San Suu Kyi meddeler sin intention på et møde i Verdens Økonomiske Forum i Myanmar.
- Jeg går efter præsidentposten, siger Suu Kyi.
- Lad os være ærlige: Hvis jeg sagde, at jeg ikke gjorde, ville jeg tale usandt.
Den 67-årige kvinde, som sad i husarrest i 15 år, kan ikke blive præsident under den nuværende forfatning, der blev skrevet af militærjuntaen i 2008.
Det kan hun ikke, fordi hun har været gift med en udlænding. Hendes parti, Nationalpartiet for Demokrati, arbejder på at ændre den lov.
Suu Kyi slap fri efter valget i 2010, og i 2012 blev hun valgt til parlamentet.
Den siddende præsident i Myanmar, Thein Sein, taler også på mødet i Verdens Økonomiske Forum, og han lover reformer.
- Jeg lover, at vi ikke kommer til at vakle, siger Thein Sein ved åbningen af mødet.
- Dette er et rigt land med fattige mennesker. Vi håber, at vi snart bliver et rigt land med rige mennesker.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned