Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, og hendes landsmand Leymah Gbowee, der har mobiliseret liberiske kvinder efter landets borgerkrig, er blevet tildelt Nobels fredspris 2011.
Ellen Johnson-Sirleaf er Afrikas første kvindelige præsident.
Johnson-Sirleaf og Gbowee deler prisen sammen med en anden kvinde nemlig Tawakkul Karman fra Yemen, der er menneskerettigheds- og demokratiaktivist.
Nobelkomitéen begrunder beslutningen om at tildele de tre kvinder prisen med deres ikkevoldelige kamp for kvinders sikkerhed og kvinders ret til fuld deltagelse i fredsopbyggende arbejde.
- Vi kan ikke opnå demokrati og fred i verden, med mindre kvinder får de samme muligheder som mænd til at påvirke udviklingen på alle plan i samfundet, hedder det i begrundelsen
I oktober 2000 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1325. Den gjorde for første gang overgreb mod kvinder i krig til et internationalt sikkerhedsanliggende.
Prisen sender et kraftigt signal om at give magt til kvinder, særligt i udviklingslandene.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde