Nobelprisvinderen, som har siddet i husarrest de fleste af de seneste 20 år, er nu på vej til den thailandske hovedstad, Bangkok, for at tage del i det såkaldte World Economic Forum.
- Det er en del af mit job, lyder det fra 66-årige Suu Kyi, som ikke "føler noget særligt" for sin historiske milepæls-rejse.
Senere tager hun videre til blandt andet Geneve i Schweiz og Oslo i Norge, hvor hun omsider kan modtage Nobelprisen, som hun blev hædret med i 1991 for sin mangeårige og fredelige kamp for demokrati.
Aung San Suu Kyi har ikke sat sine fødder uden for det forhenværende Burma siden 1988 af frygt for, at militærstyret ville forhindre hende i at vende tilbage.
Hendes beslutning om nu at foretage udlandsrejser regnes for det seneste tegn på de store omvæltninger, der synes på vej i landet.
I fjor kom hun ud af husarresten, og for nyligt blev hun valgt ind i landets parlament ved et suppleringsvalg.
Militærjuntaen er gradvist ved at introducere reformer, som blandt andet har ført til, at EU har suspenderet en stor del af sanktionerne mod Myanmar i foreløbig et år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker