Mens etniske kirgisere og usbekere fortsætter deres kampe i det sydlige Kirgistan, ankommer de første fly med nødhjælp til byen Andijan i Usbekistan, hvor titusinder af usbekere er flygtet til.
Nattens kampe kostede igen menneskeliv, og i alt er 179 personer omkommet under de ugelange uroligheder i og omkring den kirgisiske by Osj ifølge Kirgistans regering.
Uafhængige kilder siger, at dødstallet er langt højre og måske op mod 1000.
Om bord på det første fly er 800 telte fra FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, så de mange flygtninge kan få et midlertidigt tag over hovedet.
Senere på dagen ventes yderligere to fly fra UNHCR at ankomme med flere forsyninger til flygtningene.
I Andijans lufthavn holder adskillige lastbiler klar til at fordele hjælpen til flygtningene.
Ifølge usbekiske myndigheder har over 75.000 mennesker krydset grænsen fra Kirgistan til Usbekistan.
Ifølge uafhængige nødhjælpsorganisationer er op mod 300.000 civile flygtet fra deres hjem i Osj og omkringliggende områder af frygt for ny uroligheder.
En repræsentant for FN siger, at angrebene mod etniske usbekere måske kan betegnes som etnisk udrensning.
- Voldens omfang og de anvendte metoder, som har fået usbekere til at flygte fra det sydlige Kirgistan, kan være ensbetydende med etnisk rensning, siger Edward Luck, FN's specielle rådgiver angående folkedrab.
FN, Rusland og USA ser med stigende bekymring på uroen i Kirgistan, og de tre har opfordret de involverede parter til at stoppe konflikten.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker