Ni skibe og både, der medbringer nødhjælp til Gaza, vil forsøge at bryde den israelske blokade af den palæstinensiske enklave.
Det oplyser en tyrkisk nødhjælpsorganisation, der tager del i aktionen.
- Hvis alt går som planlagt, så vil skibene nå Gazas kyst onsdag aften, siger talsmanden for den islamitiske hjælpeorganisationen IHH.
Kampagnen er sponseret af borgerretsgrupper fra 50 lande. Israel har advaret organisationerne om, at de ikke vil få lov til at sejle til Gaza. Men de svarer, at de er fast besluttet på at gennemføre deres forehavende.
- Ifølge folkeretten har Israel ikke noget at skulle have sagt over palæstinensisk farvand. Hvis de griber ind, så vil deres handling komme til at ligne somaliske piraters, siger talsmanden.
Tre skibe forlod lørdag Istanbul med kurs mod den tyrkiske by Antalya. Herfra vil de sejle videre tirsdag. De skal på Cypern mødes med seks andre fartøjer, der er afsejlet fra Irland, Storbritannien og Grækenland, og sammen fortsætte til Gaza.
Med om bord er blandt andet medicin, hospitalsudstyr, byggematerialer og 750 aktivister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker