Nødråb fra Irak: Islamisk Stat kan erobre vores by snart
Der er akut behov for støtte fra den internationale koalition og irakiske styrker, lyder det fra provinsråd.
Islamisk Stat vinder terræn i provinsen Anbar vest for den irakiske hovedstad, Bagdad. Det frygtes, at den islamistiske gruppe erobrer provinshovedstaden Ramadi "i løbet af timer."
Det nødråb kommer fra provinsrådets næstformand, Falih Essawi, som kræver forstærkninger til forsvaret af Ramadi, hvor der bor omkring en halv million mennesker.
Essawi siger til CNN, at styrkerne i Anbar har brug for yderligere støtte, både fra Iraks hær og fra den internationale koalition, som ledes af USA, og som danske F-16-fly bidrager til.
Islamisk Stat (IS) har det seneste år kæmpet mod irakiske sikkerhedsstyrker om kontrollen med flere større byer i Irak.
I juni sidste år stormede islamisterne Tikrit, som er provinshovedstad i Salahaddin, og dengang blev de først bremset lidt nord for Bagdad.
Iraks regeringsstyrker generobrede Tikrit for få uger siden, og man har siden fået bekræftet, at IS har henrettet hundredvis af irakiske soldater.
Op til 1700 soldater blev sidste sommer udsat for en massakre, og deres lig menes at ligge gemt i en række massegrave, der er fundet nær provinshovedstaden.
Billeder af soldater, der blev dræbt på række med maskinpistoler, blev offentliggjort på internettet, og massedrabene regnes for at være en af de værste blodsudgydelser i løbet af det seneste årti.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde