Nøgen prins Harry skader dronningens ry
Når man er nummer tre i arvefølgen til den britiske trone, går det ikke at lege nøgen rundt med en ung kvinde på et hotelværelse i Las Vegas, så der pludselig florerer nøgenbilleder af en på internettet.
Det har dronning Elizabehts barnebarn, prins Harry, måtte sande. Hans natlige eskapader i den amerikanske spilleby kan ikke undgå at falde tilbage på kongehuset, vurderer forfatteren Robert Jobsen, der har skrevet flere bøger om de kongelige.
- Han har lavet en masse godt arbejde for dronningen og har fået sig et godt ry, men det her skader altså monarkiets omdømme og vil sætte dronningen i forlegenhed, siger han.
Et af billederne viser prins Harry, der dækker sine kønsdele med hænderne, mens en ung nøgen kvinde gemmer sig bag hans ryg. På et andet billede klynger han sig - stadig helt nøgen - til kvinden bagfra.
"Prins Harry viser kronjuvelerne frem på sin weekendtur til Vegas", hedder det i billedteksten.
En repræsentant fra det britiske kongehus bekræfter, at det er prins Harry på billederne, men "vil ikke kommentere specifikt på billederne".
Den 27-årige prins har i mange år haft et ry for at være en lidt af en festlig ballademager, efter at han i 2002 indrømmede, at han havde drukket alkohol som mindreårig og røget marijuana.
Men de senere år har prins Harry oparbejdet et bedre omdømme - blandt andet ved at være udsendt til Afghanistan for fire år siden og senest ved at være dronning Elizabeths repræsentant under afslutningsceremonien ved De Olympiske Lege i London.
Og selvom mange måske har forståelse for, at den 27-årige prins også bare er en ung mand, der lever livet, så har han stadig forpligtelser, understreger Robert Jobsen.
- Han er single, og han nyder livet, men det handler om den royale families omdømme. Folk kan mene, at han er en cool fyr, men det er ikke nok at være cool, når man er nummer tre i arverækkefølgen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned