Finske Nokia, verdens største producent af mobiltelefoner, udvider sortimentet.
Fremover producerer Nokia også bærbare computere, og den første model bliver en såkaldt mini-pc.
Dermed går Nokia ind i et marked med meget hård konkurrence. Men målet er at forbedre mobilgigantens overskud, som er faldet på det seneste, fordi virksomheden er presset på flere markeder af især nordkoreanske mobilproducenter.
- Vi ved udmærket, at der kun er en lille margin for overskud på pc-markedet. Vi går ind i markedet med åbne øjne, siger Kai Oistamo, afdelingschef for mobilproduktionen.
Den første mini-pc får betegnelsen Nokia Booklet 3G og anvender Microsoft Windows software med en Intels Atom processor. Vægten bliver 1,25 Kilo, og batteriet skal holde 12 timer.
Eksperter forventer, at markedet for mini-pc stiger med 127 procent i år i forhold til i fjor, mens markedet for mobiltelefoner vil falde med 10 procent.
Nokia oplyser, at firmaet kommer med konkrete oplysninger om sin nye mini-pc 2. september. Prisen er endnu ikke fastlagt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker