Nonne og kirkegænger dræbt af skud i Rusland
To personer er blevet dræbt og seks er sårede, efter at en mand søndag skød omkring sig i en katedral i det østlige Rusland.
En af de dræbte var en nonne. Størstedelen af de sårede blev skudt i benene og er ikke i livsfare, oplyser de russiske myndigheder.
Skyderiet falder på et tidspunkt, hvor de russiske sikkerhedsstyrker er i højeste beredskab i forbindelse med vinter-OL i Sotji.
Søndagens angreb skete dog på øen Sakhalin, der ligger flere tusinde kilometer fra OL-værtsbyen, og der er umiddelbart ingen forbindelse til den store sportsbegivenhed.
Den formodede gerningsmand blev anholdt på stedet efter skyderiet i katedralen i byen Yuzhno-Sakhalinsk. Han har tidligere arbejdet som sikkerhedsvagt i området, oplyser myndighederne.
Motivet for angrebet er indtil videre ukendt. Men det sker få dage efter, en teenager i Moskva dræbte en lærer, en politibetjent og holdt sine klassekammerater som gidsler i det første store skoleskyderi i Rusland.
En ærkebiskop siger til nyhedsbureauet RIA, at der senere søndag vil blive holdt en mindegudstjeneste for ofrene.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker