Nordetiopiske oprørsstyrker afviser tilbagetrækning
Tigray-folkets Befrielsesfront (TPLF) har siden november sidste år været i væbnet konflikt med Etiopiens regeringsstyrker. Foto: Ben Curtis/Ritzau Scanpix
Ben Curtis/Ritzau Scanpix
Ifølge oprørsstyrker fra det nordlige Etiopien har man indtaget dele af naboregioner for at sikre nødhjælp.
Oprørsstyrker fra provinsen Tigray i Etiopien har fredag afvist over for USA at trække deres styrker tilbage fra naboregionerne.
Det sker, dagen efter at oprørsstyrkerne indtog byen Lalibela, der ligger i regionen Amhara og af Unesco betragtes som verdensarv.
Overtagelsen skete ifølge lokale uden kamp.
- Det kommer ikke til at ske, hvis ikke blokaden bliver ophævet, udtaler Getachew Reda, talsmand for Tigray-folkets Befrielsesfront (TPLF).
Han henviser til regeringens nuværende restriktioner, der umiddelbart forhindrer humanitær nødhjælp i at komme frem.
Ifølge talsmanden skal indtagelsen af Lalibela sikre, at Etiopiens regeringsstyrker ikke reorganiserer sig. Desuden vil man sikre sig adgang til veje i naboregionerne Amhara og Afar, sådan at nødhjælp kommer frem.
Embedsfolk fra USA har bedt TPLF om at trække sig tilbage og alle parter om at stoppe fjendtligheder, sådan at man kan tage sig af den humanitære katastrofe i Tigray.
I Tigray-regionen i Etiopien levede 350.000 i perioden maj til juni i år under hungersnødlignende forhold.
Det er det højeste antal registreret for den grad af sult siden Somalia i 2011. Her mistede en kvart million ifølge Oxfam Ibis livet på grund af sult.
Det nordlige Etiopien har været ramt af konflikt siden november sidste år, hvor Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, sendte tropper til Tigray.
Oprørsstyrkerne fra TPLF havde ifølge præsidenten angrebet militærbaser i regionen. Premierministeren lovede en hurtig sejr over TPLF.
Juni overtog TPLF dog hovedstaden i Tigray, Mekele, og den etiopiske hær trak sig tilbage.
Siden da har oprørsstyrkerne bevæget sig ind i naboregionerne Afar og Amhara.
TPLF havde i næsten tre årtier magten i Etiopien, inden Abiy Ahmed overtog magten i 2018.
Abiy Ahmed modtog i oktober 2019 Nobels fredspris for at sikre fred med nabolandet Eritrea og genåbne grænseovergangen.
Desuden blev tusindvis af politiske fanger løsladt, restriktioner på uafhængige medier ophævet og oppositionsgrupper i eksil fik lov at komme tilbage til landet.
Mange af de konflikter, han formåede at holde stangen, er dog siden blusset op. Også hans håndtering af konflikten med TPLF har mødt kritik internationalt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned