En af Nordirlands paramilitære grupper, Den Irske Nationale Befrielseshær (Inla), har afleveret alle sine våben.
Det bekræfter den internationale kommission, der fører tilsyn med afvæbningen i provinsen.
Inla er en udbrydergruppe af Den Irske Republikanske Hær (IRA), som var ansvarlig for nogle af de blodigste attentater i forbindelse med konflikten i Nordirland.
Inla stod bag drabet på Margaret Thatchers talsmand for Nordirland, Airey Neave. Han blev dræbt af en bilbombe på Underhusets parkeringsplads, få uger inden, Thatcher blev valgt til britisk premierminister i 1979.
Mindst 120 mennesker er blevet dræbt af Inlas medlemmer, inden gruppen erklærede våbenhvile i 1998. I et af de blodigste angreb blev 17 soldater og civile dræbt på pubben Droppin' Well i byen Ballykelly i Nordirland.
Inla meddelte allerede i oktober, at den væbnede kamp er slut. Afvæbningen markerer endnu et skridt fremad i den nordirske fredsproces og kommer få dage efter, at Nordirland fik overdraget ansvaret for politi og retsvæsen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker