Nordirsk politi anholder 27-årig i sag om journalistdrab
Her ses et vægmaleri af Lyra McKee i Belfast. Nordirsk politi har efterforsket McKees død som en "terrorhændelse" og er i gang med en drabsefterforskning. Foto: John Sibley/Reuters
John Sibley/Reuters
Journalists død i Nordirland sidste år rystede landet. En 27-årig mand er onsdag anholdt i sagen.
Nordirsk politi har anholdt en 27-årig mand i efterforskningen af drabet på journalisten Lyra McKee.
Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Manden er anholdt under terrorparagraffen og bliver afhørt ved en politistation i Nordirlands hovedstad, Belfast.
Den 29-årige Lyra McKee blev ramt af et skud, da der i april sidste år udbrød optøjer i Derry, som officielt hedder Londonderry.
McKee blev bragt til et hospital, men døde af sine kvæstelser.
Politiet mente på det tidspunkt, at det var en vildfaren kugle, der tog livet af journalisten.
Få dage efter drabet tog den paramilitære gruppe The New IRA skylden for drabet. Gruppen forklarede i en udtalelse, at det skete ved et uheld og undskyldte for det.
Nordirsk politi har efterforsket McKees død som en "terrorhændelse" og er i gang med en drabsefterforskning.
Flere personer er eller har været anholdt i sagen.
Lyra McKees død rystede Nordirland. Hun var den første journalist, der var blevet dræbt i Nordirland i over 20 år.
Den daværende britiske premierminister, Theresa May, og hendes irske kollega, Leo Varadkar, deltog sammen med Nordirlands politiske ledere i McKees begravelse i april sidste år.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker